Social- og sundhedsassistent vejleder og skaber rammer for god læring
Kunsten i relationsarbejde er at være både professionel og personlig. Det er en af de ting, som oplæringsvejleder Malene lærer SSA-eleverne.
Oplæringsvejledere med mange kasketter
"For at være en god oplæringsvejleder skal man have blik for, at man er rollemodel for eleverne. For mig indebærer det at vise dem, hvad de skal gøre, men også opmuntre dem til at finde deres egen vej i det. Jeg prøver også at påvirke dem til at afprøve alt det, de har mulighed for, såsom ECT-behandlinger, læge- og pårørendesamtaler," siger Malene og fortsætter:
"Selvfølgelig skal de selv være opsøgende, men vi skal forsøge at skabe rammer for god læring."
Oplæringsvejledere som Malene har mange kasketter på. En central opgave for dem er at skabe tydelighed og overblik over, hvad eleverne skal lære i løbet af praktikken. Det gør hun blandt andet ved at afholde ugentlige, individuelle samtaler med eleverne.
Nogle gange er hun nødt til at være den skrappe, der stiller krav til eleverne. Andre gange skal hun være den omsorgsfulde, der trøster, hvis tingene er svære.
"Jeg taler med eleverne om deres forskellige fokusområder. Men det er også et forum, hvor de kan læsse af. På den måde kan jeg hjælpe dem med at koble teori og praksis og at reflektere over, hvorfor en patient opfører sig på en bestemt måde over for dem," siger Malene.
Balance i relationsarbejdet
I dag har Malene været uddannet oplæringsvejleder i seks år. De første år brugte hun sine kompetencer på det demensplejehjem, hvor hun allerede var ansat, men senere søgte hun over i Psykiatrien. Hun trængte til nye udfordringer, og det, som tiltrak hende ved Psykiatrien, var i høj grad relationsarbejdet med de indlagte patienter.
"Man skal kunne holde den professionelle linje, men alligevel bringe sine personlige erfaringer ind. Det er det, der er kunsten, når man arbejder et sted som her."
Hun har altid været glad for at arbejde på en måde, hvor man bruger sig selv – og det gør hun i høj grad, når hun skal danne en relation til patienterne. Men det er hele tiden en balancegang mellem at fortælle om sig selv, og at det ikke bliver for privat.
Det er også noget af det, hun forsøger at lære eleverne: At de giver noget af sig selv i relationsarbejdet, men aldrig mere end de kan stå inde for.
At opsøge uddannelse og sparring
Malene er uddannet social- og sundhedsassistent og tog senere oplæringsvejlederuddannelsen. Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, som tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer. Eleverne kan være i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.
Malene oplever en stor mængde frihed i forhold til at udnytte Psykiatriens uddannelses- og kursusmuligheder. Det gælder blot om selv at være opsøgende og holde øje med, hvad der findes.
"Selvom man har været uddannet i mange år, har man brug for at få nye kompetencer og ny viden. Det kan for eksempel være med den psykiatriske suppleringsuddannelse," siger hun og tilføjer, at sparring også er noget af det, der udvikler hende.
"Den sparring, jeg får i afdelingen og i mit daglige arbejde, trækker jeg meget på og udvikler mig gennem. Det giver jeg også videre til andre kolleger og assistenteleverne," siger Malene.