Oplæringsvejledere med mange kasketter

"For at være en god oplæringsvejleder skal man have blik for, at man er rollemodel for eleverne. For mig indebærer det at vise dem, hvad de skal gøre, men også opmuntre dem til at finde deres egen vej i det. Jeg prøver også at påvirke dem til at afprøve alt det, de har mulighed for, såsom ECT-behandlinger, læge- og pårørendesamtaler," siger Malene og fortsætter:

"Selvfølgelig skal de selv være opsøgende, men vi skal forsøge at skabe rammer for god læring."

Oplæringsvejledere som Malene har mange kasketter på. En central opgave for dem er at skabe tydelighed og overblik over, hvad eleverne skal lære i løbet af praktikken. Det gør hun blandt andet ved at afholde ugentlige, individuelle samtaler med eleverne.

Nogle gange er hun nødt til at være den skrappe, der stiller krav til eleverne. Andre gange skal hun være den omsorgsfulde, der trøster, hvis tingene er svære.

"Jeg taler med eleverne om deres forskellige fokusområder. Men det er også et forum, hvor de kan læsse af. På den måde kan jeg hjælpe dem med at koble teori og praksis og at reflektere over, hvorfor en patient opfører sig på en bestemt måde over for dem," siger Malene.

Balance i relationsarbejdet

I dag har Malene været uddannet oplæringsvejleder i seks år. De første år brugte hun sine kompetencer på det demensplejehjem, hvor hun allerede var ansat, men senere søgte hun over i Psykiatrien. Hun trængte til nye udfordringer, og det, som tiltrak hende ved Psykiatrien, var i høj grad relationsarbejdet med de indlagte patienter.

"Man skal kunne holde den professionelle linje, men alligevel bringe sine personlige erfaringer ind. Det er det, der er kunsten, når man arbejder et sted som her."

Malene, SSA og oplæringsvejleder

Hun har altid været glad for at arbejde på en måde, hvor man bruger sig selv – og det gør hun i høj grad, når hun skal danne en relation til patienterne. Men det er hele tiden en balancegang mellem at fortælle om sig selv, og at det ikke bliver for privat.

Det er også noget af det, hun forsøger at lære eleverne: At de giver noget af sig selv i relationsarbejdet, men aldrig mere end de kan stå inde for.

At opsøge uddannelse og sparring

Malene er uddannet social- og sundhedsassistent og tog senere oplæringsvejlederuddannelsen. Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, som tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer. Eleverne kan være i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Malene oplever en stor mængde frihed i forhold til at udnytte Psykiatriens uddannelses- og kursusmuligheder. Det gælder blot om selv at være opsøgende og holde øje med, hvad der findes.

"Selvom man har været uddannet i mange år, har man brug for at få nye kompetencer og ny viden. Det kan for eksempel være med den psykiatriske suppleringsuddannelse," siger hun og tilføjer, at sparring også er noget af det, der udvikler hende.

"Den sparring, jeg får i afdelingen og i mit daglige arbejde, trækker jeg meget på og udvikler mig gennem. Det giver jeg også videre til andre kolleger og assistenteleverne," siger Malene.

Relevante kurser

Oplæringsvejledere for SOSU (basisuddannelse)

Ledige pladser

Formål
At udvikle dine kompetencer til at tage imod nye elever og planlægge oplæring. Basisuddannelsen styrker dine kompetencer i at vejlede og kommunikere, så det skaber refleksion og læring for eleven.

Målgruppe
Uddannelsen er målrettet til pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for jobområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.

Indhold
Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, der som en del af det daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer hos elever, som er i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Samlet varighed: 11 dage

SOSU Østjylland (Aarhus, Silkeborg og Skanderborg) - Basisuddannelse for oplæringsvejledere (sosuoj.dk)
Social- og sundhedsskolen i Skive, Viborg, Thisted - Kursus (sosu-stv.dk)
Social- og sundhedsskolen i Herning - Oplæringsvejleder, PAU- og SOSU-elever, basis (sosumv.dk)
Social- og sundhedsskolen i Randers - Oplæringsvejleder SOSU (37) - Randers Social- og Sundhedsskole | Det drejer sig om mennesker (sosuranders.dk)
Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Horsens - Oplæringsvejleder, PAU- og SOSU-elever (sosufvh.dk) 

fysisk

Deeskalering - Grunduddannelsen for instruktører ansat i behandlingspsykiatrien Region Midtjylland

Ledige pladser

Formål med grunduddannelsen
Kursisten kan efter endt uddannelse bistå ved introduktion af nyansatte samt kunne forberede, undervise og vedligeholde deres kollegaer i deeskalering samt fysiske greb og metoder.

Krav for optagelse på grunduddannelsen
Kursisten skal være indstillet af arbejdspladsen til at varetage funktionen som instruktør. 

Kursisten skal desuden have gennemført obligatoriske kurser i deeskalering (enten stationært eller ambulant regi.) 
For samtlige kursister forudsættes det også, at disse inden uddannelsens start har gennemført kurset Skånsom magtanvendelse.


Indhold
Kompetencer som alle instruktører forventes tilegnet:

  • At påtage sig rollen som instruktør (at kunne være rollemodel for kollegaer, samarbejde med ledelsen, undervise, facilitere, vejlede samt træne i konkrete færdigheder
  • At undervise i deeskalering
  • At skelne mellem interventioner i risiko-, deeskalerings- og alarmsituationer
  • At instruere i kropssprog og fysisk tilgang, placering i rum og exit-strategier, formation og struktur, guidning og frigørelsesteknikker ved fastholdelse mod hals/strube-kvælning).

Instruktører i stationært regi lærer desuden:
Følgende inden for fysiske greb og metoder:

  • Fysisk tilgang, formation og struktur, skærmning og forflytning i et træningsperspektiv
  • Fastholdelse i et træningsperspektiv
  • Tvangsfikseringsprocedure i et træningsperspektiv.

Ambulante instruktører lærer desuden:

  • Udvidet risikovurdering i relation til udekørende funktioner i et træningsperspektiv
  • Deeskaleringsroller og teknikker i ambulant regi i et træningsperspektiv

Teoretiske oplæg

  • Instruktørrollen (funktionsbeskrivelse, krav og organisering)
  • Læringsmetodikken bag instruktørvirket
  • Det faglige fundament
  • Deeskalering (rollerne og FATFAT-teknikkerne).

Form
Uddannelsen er en vekselvirkning mellem faglige indspark fra underviserne og praktisk træning af deltagerne. I løbet af uddannelsen skal kursisten forberede og gennemføre undervisning med afsæt i d
eeskalering og fysiske greb og metoder. Dette gives der kollegial feedback på samt individuel feedback fra underviserne.

 

Varighed
5 dage.

 

Undervisere

Psykiatrifaglige instruktører i deeskalering samt konsulenter fra Center for Kompetenceudvikling, alle med stor viden om deeskalering, fysiske greb og metoder i psykiatrisk regi samt undervisningsdidaktik relateret til undervisning af egne kolleger.

 

Bemærk: Hvis man bliver forhindret i at deltage i kurset skal afmelding ske på mail til: psy.deeskalering-staben@rm.dk inden 2 uger fra kursusstart. Ved afmelding efter dette tidspunkt eller udeblivelse fra kurset opkræves et gebyr på kr. 1.000,-.

 

Hvis du ønsker at få besked, når der udbydes et nyt hold, kan du bruge funktionen ’Holdagent’

fysisk

Personlighedsforstyrrelse og selvskade - Basisuddannelse

Ledige pladser

Formål
Formålet med uddannelsen er at give personalet indsigt i personlighedsforstyrrelser og de dynamikker det medfører i behandlingen, således at personalet kan møde patienterne med forståelse og ligeledes kan blive bedre til at forstå baggrunden for selvskade.

Målgruppe
Målgruppen for basisuddannelsen er miljøpersonale, der arbejder i ambulatorier, selvskadeteams og sengeafsnit.

Indhold
Dag 1: Introduktionsgang
Dag 2: Personlighedsforstyrrelse
Dag 3: Selvskade
Dag 4: Miljøterapiprocesser
Dag 5: Komplekse patienter
Dag 6: Forskellige behandlingstilgange

Alle dagene er opdelt i 3 segmenter bestående af undervisning, refleksion og supervision.

Læringsmål
Formålet med uddannelsen er, at deltagerne øger deres kompetencer for at yde god behandling til patienter med svær personlighedsforstyrrelse og selvskade i psykiatrien. Der tages udgangspunkt i en moderne psykodynamisk forståelse af personlighedsforstyrrelse og selvskade, således deltagerne får en teoretisk forståelsesramme for denne målgruppe. Uddannelsen fokuserer på en tæt kobling mellem teori og praksis, hvilket opnås gennem teoretiske oplæg, refleksionsgruppe, hvor teorien diskuteres og kobles til praksis, samt deltagerne bringer egne forløb og erfaringer til supervision.

Deltagerne vil opnå følgende kompetencer:

  • Teoretisk fundament til forståelsen af personlighedsforstyrrelse på et psykodynamisk grundlag, herunder betydningen af en miljøterapeutisk behandlingstilgang og gruppesupervision.
  • Evne til at koble teori til egen praksis gennem refleksion og supervision.
  • Får indblik i den selvskadende adfærds funktion for den enkelte patient.
  • Kan identificere hvordan arbejdet med personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd påvirker behandlingsmiljøet og den enkelte behandler.
  • Får øget opmærksomhed på kompleksiteten hos patienter med svær selvskade, herunder hyppig komorbiditet og differential diagnostiske muligheder.
  • Får kendskab til hvordan forskellige behandlingstilgange i form af DAT, MBT og psykodynamisk behandling sigter på forskellige dele af det forstyrrede i personligheden og relatere disse til egen praksis.

Evaluering
Kurset evalueres ved, at deltagerne afslutningsvis fremlægger egen læring i refleksionsgrupperne, samt en skriftlig evaluering af Psykiatristaben af kursets form og indhold

fysisk

Facilitering i undervisning og formidling

Ledige pladser

Hvordan kan du involvere deltagerne i læringsprocessen og inddrage deres viden og erfaring?

Formål
At udvikle dine kompetencer som faciliterende underviser, så du kan undervise og formidle mere deltager- og procesorienteret og styre indhold, proces og form frem mod målet – læringsudbyttet.

  • Du vil få viden om facilitering og den faciliterende undervisers rolle
  • Du vil få metoder med hjem, som du kan gøre brug af ved din næste undervisning ift. deltagerinvolvering og involverende læringsprocesser
  • Du vil få viden og ideer til at tackle udfordringer og dilemmaer 

Målgruppe
Alle, der har eller skal undervise grupper.

Indhold
God facilitering kræver, at du har en værktøjskasse, der bakker op om det faglige indhold, og at du har viden om, hvornår du skal trække hvilke metoder op ad kassen, så du skaber værdi og mening for deltagerne. Du bliver præsenteret for involverende læreprocesser, som du arbejder med på kurset.  

Der arbejdes med at sætte rammen, styre en forsamling, styre spørgsmål, facilitere gruppearbejde og at etablere læringsfællesskaber.

Der bliver mulighed for at drøfte udfordringer og dilemmaer i undervisning og dermed refleksioner over underviserens rolle i disse situationer.

Forberedelse
Obligatorisk litteratur – bør læses på forhånd:

Ib Ravn; Den Faciliterende underviser. Kapitel 3. At åbne ballet.  (litteratur bliver tilgængelig sammen med velkomstbrev).

Underviser
Helle Østergaard, underviser og chefkonsulent

Kurset supplerer Planlægning af undervisning, som fokuserer på forberedelse og planlægning af undervisning - se link: Planlægning af undervisning
Kurserne kan tilgås enkeltvis og uafhængigt af hinanden. Dog opnås der en samlet rabat på 250 kr. ved tilmelding på begge kurser. Dette vil ikke fremgå ved tilmeldingen men først ved afregningen af kurset. Du tilmelder dig blot begge kurser på almindelige vilkår, og vi sørger for, at der opkræves 250 kr. mindre.

Prisen inkluderer morgenkaffe og eftermiddagskaffe med brød samt en frokostsandwich.

 

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb, og vi forbeholder os ret til at opkræve det fulde kursusgebyr.

fysisk