Temadagen er for undervisere og mulige undervisere på DASEFU’s tværfaglige specialistuddannelse i funktionelle lidelser

Formål:
Det overordnede formål er at mødes i netværket af undervisere for at have et rum til at sparre med hinanden og videreudvikle færdigheder som underviser. Dagen i 2026 vil være delt i to.


Del 1: Bliv en bedre fortæller
Fortæl så de lytter. Så de ser det for sig og gerne vil høre mere. så nervebanerne sitrer og opmærksomheden på det du formidler er helt i top. Lær at tale, så modtagerens hukommelse åbner sig for dine budskaber og giver dig mulighed for at sætte spor.

Vi skal bruge dagen i fortællerens værksted, hvor vi alle komme til at prøve nye ideer om formidling og kommunikation. Vi får besøg af historiefortælleren Kasper Sørensen, som i de sidste 30 år har arbejdet med dét at fortælle, så andre kan se det for sig. Det handler om at få budskabet igennem. Det bliver trygt og alligevel sjovt - det bliver vovet og alligevel trygt.

Del 2: Deling af erfaringer
Formålet med de sidste knap 2 timer er baseret på erfaringsudveksling og indkomne forslag fra deltagerne.

Ved tilmelding bedes du forholde dig til en række spørgsmål i programmet ved at svare på denne padlet: https://padlet.com/tina_carstense1/underviserkursus-dasefu-gzzb1a5hrcdypt6e

 

Tilmeldingen er bindende.

Arrangementet er gratis, dog skal man selv betale for transport og eventuel tabt arbejdsfortjeneste.

 


By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Nyborg 27.02.2026
09.30
Storebælt Sinatur Hotel & Konference 05.01.2026 7 / 22

Relaterede kurser

Funktionelle lidelser - 2 dages fagkursus

Ledige pladser

Funktionelle lidelser er karakteriseret ved, langvarige fysiske symptomer, som ikke kan tilskrives en kendt, veldefineret somatisk eller psykiatrisk lidelse.
Det vurderes, at ca. 10 % af befolkningen har en funktionel lidelse i en sådan grad, at deres livskvalitet er påvirket.
Mennesker med funktionelle lidelser ses ofte inden for såvel sundhedsvæsenet som det kommunale social- og arbejdsmarkedssystem. Der kan være tale om mennesker i en meget svær og kompleks situation, og der er ofte behov for en koordineret indsats og samarbejde mellem flere instanser og faggrupper.
Som noget helt nyt i Danmark indlægges særlige patientgrupper med funktionelle lidelser til højtspecialiseret rehabilitering på Hammel Neurocenter.
Som kursist på dette kursus vil du blive præsenteret for disse nye erfaringer.



Form
Kurset vil løbende veksle mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og case-eksempler.
Under hele kurset medinddrages kursisternes egne refleksioner og erfaringer i plenum.



Indhold

  • ·  Aktuel viden om funktionelle lidelser - bl.a. definition, årsager, behandling og forebyggelse
  • ·  Introduceret til grundprincipperne i behandling og rehabilitering
  • ·  Metoder og redskaber- hvad kan anvendes, og hvordan kan det overføres til daglig praksis?
    Metoder fra ACT (Acceptance and Commitment  Therapy), kognitiv terapi, MBSR (Mindfulnessbaseret stressreduktion), håndtering af hverdagsliv/energiforvaltning og GET (Graded Exercise Therapy) introduceres
  • ·  Indsigt i faggruppernes særlige roller og opgaver samt det fremtidige arbejde


Niveau
Kurset sigter mod at give deltagerne en grundig basal viden om funktionelle lidelser.
Der kræves ingen forudgående viden, men det vil være en fordel, at kursisterne i deres daglige arbejde møder mennesker med funktionelle lidelser.

 

Læs mere i den vedhæftede pdf-fil.

Du kan se hele vores kursuskatalog her: Kursuskatalog

fysisk

Funktionel lidelse - Børne & Unge Kursus

Ingen pladser - tilmeld venteliste

Formål:
Formålet med dette kursus er at give dig indsigt i den nyeste viden om kropslige symptomer og funktionel lidelse ved børn og unge og at kunne omsætte denne viden i kommu
nikationen med og behandlingen af børn og unge samt deres forældre. På kurset vil vi desuden have fokus på tværfagligt samarbejde, samt grundlæggende principper for og mere specialiseret viden om behandling af børn og unge.

Læringsmål:
Du vil gennem kurset

  • Få en forståelse af, hvad en funktionel lidelse er og hvad der særligt kendetegner børn og unge med en funktionel lidelse
  • Få viden om den diagnostiske proces og kendskab til differentialdiagnoser/comorbiditet
  • Arbejde med egne kommunikative færdigheder i mødet med unge patienter med funktionel lidelse, deres forældre og det nærmeste netværk
  • Få kendskab til de mest almindelige behandlingsprincipper, blandt andet gennem brug af Sundhedsstyrelsens kommende redskabssamling til børn og unge med funktionel lidelse
  • Få den nyeste viden om specialiseret behandling af børn og unge med funktionel lidelse

Kurset er godkendt som adgangsgivende kursus til den 2-årige specialist uddannelse i funktionel lidelse.

Opbygning:
Kurset består af i alt 5 kursusdage fordelt på 2 internater - hhv. den 12-14. november 2025 og 8-9. januar 2026

Bemærk at prisen fordeles over 2025 og 2026
 

Læs mere i vedhæftet dokument: Kursusbeskrivelse Funktionel lidelse børn og unge

 

Tilmeldingen er bindende.

fysisk

Grundkursus i funktionel lidelse modul 2 – Lær at bruge Sundhedsstyrelsens redskabssamling

Ledige pladser

Kurset er tværfagligt og målrettet sundhedsfaglige med interesse for patienter med funktionel lidelse. Kurset afvikles på et akademisk niveau svarende til postgraduat efteruddannelse.

Dette modul er anden del af en grunduddannelse på to moduler. Du forventes således at have viden og kompetencer sv.t. at have gennemført første modul (Kommunikation og funktionel lidelse) for at deltage i nærværende modul.

Tidligere gennemført uddannelse i TERM-modellen eller tilsvarende uddannelse kan træde i stedet for modul 1 og giver mulighed for at søge meritgodkendelse via DASEFU’s Uddannelsesudvalg https://dasefu.dk/uddannelsesudvalg/

Formål:

Formålet med kurset er 1) at give deltagerne indsigt i Sundhedsstyrelsens redskabssamling til behandling af voksne med funktionel lidelse samt at træne brugen af udvalgte redskaber, og 2) at arbejde med væsentlige livsstilsfaktorer, der har afgørende betydning for sygdomsforløbet, herunder gradueret aktivitetstræning.

Læringsmål:
Læringsmål 1: Overordnet at forbedre egen anvendelse af relevante redskaber og arbejdet med livsstil i forbindelse med udredning og behandling af patienter med funktionel lidelse
Læringsmål 2: At anvende kliniske redskaber i samtalen
Læringsmål 3: At have fortrolighed med de mest centrale redskaber fra redskabssamlingen
Læringsmål 4: At anvende kliniske redskaber som hjemmeopgave
Læringsmål 5: At arbejde med livsstilsfaktorer med patienter med funktionelle lidelser
Læringsmål 6: At opnå indgående kendskab til centrale livsstilsfaktorer

Opbygning:
Begge dage indeholder oplæg i plenum og øvelser/arbejde i mindre grupper.

Det forudsættes, at man som deltager på grundmodul II har kendskab til funktionel lidelse og kommunikation herom på niveau svarende til grundmodul I/TERM-kursus.

Under dokumenter nederst til højre kan du finde udvidet beskrivelse med læringsmål og program.


Tilmeldingen er bindene efter tilmeldingsfristensudløb.
Der er mulighed for at give sin plads videre til en kollega, hvis man ikke selv kan deltage alligevel. OBS. Kollegaen skal opfylde kriterierne ift. første modul eller TERM.

fysisk