Afholdes i samarbejde mellem Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland og VIA University College

VIA University College varetager udbud af Diplom - og Akademimodulet

 
Efteruddannelsen består af 16 undervisningsdage fordelt på 4 moduler som internatkursus. 

Hertil 5 studiedage. inkl. tid til virtuel vejledning på opgaven, opgaveskrivning og eksamensdag.

Efteruddannelsen afvikles enten på akademiniveau (10 ECTS point) eller på diplomniveau (10 ECTS point).

Læs mere i info-pjece under "Mere information".

Målgruppe
Efteruddannelsen er rettet mod ansatte i regionerne, der arbejder i retspsykiatrien, såvel på sengeafsnit som i ambulante funktioner, og som beskæftiger sig med patienter, som har fået en retslig foranstaltning.

Deltagerne på efteruddannelsen forudsættes i udgangspunktet at have en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

På diplommodulet er målgruppen: pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter og lærere mm. Social- og sundhedsassistenter m.fl. på tilsvarende erhvervsfaglige niveau kan søge om realkompetencevurdering til diplom - se mere herom senere.

På akademimodulet er målgruppen: social- og sundhedsassistenter m.fl.

OBS! Du kan kun deltage efter aftale med din nærmeste leder og kursusledelsen på uddannelsen, og når de formelle deltagerforudsætninger er til stede, se infopjece der ligger under "Mere information".

Formål
Formålet med efteruddannelsen er at give medarbejdere, der arbejder med borgere tilknyttet retspsykiatrien: Viden, færdigheder og kompetencer om de særlige forhold, der gælder for arbejdet med målgruppen set ud fra både et sundheds-, pædagogisk og socialfagligt perspektiv.

Efteruddannelsen har fokus på forskellige faglige metoder, samarbejdsrelationer, gruppeprocesser og indsatser såsom rehabilitering, den recovery-orienterede tilgang og kriminalitetsforebyggelse, herunder tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde.

Via integration af deltagernes praksiserfaring og udviklingsorientering er det målet at understøtte deltagernes transferproces (sammenhæng mellem læring opnået i en uddannelseskontekst og efterfølgende anvendelse i arbejdssituationer).

Endelig er formålet at understøtte netværksdannelse på tværs af regionerne, hvorved der gives mulighed for deling af viden og erfaringer på tværs af regionerne vedr. den rehabiliterende indsats i retspsykiatrien.

Indhold i undervisningen
Undervisningen baseres på nyeste forskning og evidens. Patientperspektivet samt etiske aspekter vil løbende blive inddraget i undervisningen.

Læringsaktiviteter
I forbindelse med uddannelsen vil der være litteratur, som forventes læst til den enkelte undervisningsdag,
og dertil udarbejdes en transferopgave, samt aflevering af en skriftlig eksamensopgave efterfulgt af en mundtlig eksamen.

Transferopgaven udarbejdes i samarbejde med nærmeste leder.

Ledere deltager på sidste kursusdag
I sammenhæng med præsentation af udarbejdet transferopgave inviteres deltagernes nærmeste leder med på sidste undervisningsdag.

Læs mere i informationspjecen der ligger under "Mere information".

 

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Odder 16.09.2025
17.09.2025
18.09.2025
19.09.2025
21.10.2025
22.10.2025
23.10.2025
24.10.2025
01.12.2025
02.12.2025
03.12.2025
04.12.2025
13.01.2026
14.01.2026
15.01.2026
16.01.2026
11.45
08.00
08.00
08.00
11.45
08.00
08.00
08.00
11.45
08.00
08.00
08.00
11.45
08.00
08.00
08.00
Montra Odder Parkhotel 25.06.2025 29 / 29