Temadag om V-RISK-10 i Psykiatrien i Region Midtjylland
Målgruppe
Temadagen henvender sig til alle faggrupper i psykiatrien med patientkontakt, herunder sygeplejersker, læger, psykologer og social- og sundhedsassistenter – uanset om du arbejder i sengeafsnit eller ambulatorium.
Formål
Temadagen giver en grundig introduktion til brugen af V-RISK-10, herunder udfyldelse af screeningen samt dets anvendelse i klinisk praksis.
Indhold
Temadagen vil bestå af to dele:
- En teoretisk gennemgang af V-RISK-10 og principperne for screening
- En praksisnær del med fokus på, hvordan V-RISK-10 anvendes i det kliniske arbejde, herunder hvilke tiltag man med fordel kan iværksætte på baggrund af screeningen.
Underviser: Torben Østergaard Christensen – specialpsykolog.
Forud for temadagen vil deltagerne modtage casemateriale, som skal anvendes på dagen. Dette kan med fordel læses, som forberedelse til dagen.
Tilmelding
Sofie Kudahl fra Psykiatristaben fremsender invitationer til funktionsledelsen, som herefter tilmelder medarbejdere direkte til Sofie Kudahl.
Temadagen afholdes følgende datoer
- Den 14. maj 2025
- Den 12. juni 2025
- Den 12. september 2025
- Den 3. oktober 2025
- Den 14. november 2025
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus N |
14.11.2025 |
08.30 |
Horisont Hotel & Konference | 07.11.2025 | 30 / 30 |