Temadag for IPS-teamledere i Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland – 20. november 2025
Hvordan ser rollen som IPS-teamleder egentlig ud i praksis? Hvilke dilemmaer står man i – og hvordan kan man styrke fagligheden og samarbejdet i teamet?
Denne temadag er målrettet nye IPS-teamledere, koordinatorer og faglige konsulenter fra kommunerne i Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland. Dagen byder på faglige oplæg, erfaringsudveksling og praktiske øvelser, der understøtter ledelsesopgaven i IPS-indsatsen.
Du vil blandt andet møde:
- Bea Ebersbach, chefkonsulent fra Copenhagen Research Unit for Recovery, som introducerer IPS-teamlederrollen.
 - Erfarne IPS-teamledere, der deler deres perspektiver og erfaringer.
 - Rasmus Vestergaard Pedersen og Mikkel Schjøtt-Kristensen, regionale IPS-trænere, som faciliterer en praktisk øvelse i IPS-sagssparring.¨
 
Der vil være fokus på:
- Ledelsesdilemmaer og refleksioner i rollen som IPS-teamleder
 - Den gode IPS-sagssparring – medbring gerne en konkret sag
 - Datadrevet ledelse i IPS og hvordan data kan understøtte kvalitet og udvikling
 
Temadagen afholdes på Aarhus Universitetshospital og giver rig mulighed for netværk og dialog på tværs af regionerne. Se programmet her på siden under "Dokumenter"
Vi glæder os til en inspirerende dag sammen.
Venlig hilsen
IPS-ambassadørkorpset
| By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus N | 
20.11.2025  | 
                            
08.30  | 
                            AUH Psykiatrien | 12.11.2025 | 64 / 80 |