En af de mest presserende udfordringer, det moderne samfund står overfor, er at håndtere høje niveauer af stress og stressrelaterede lidelser.

Formål

At give indblik i hvordan stress og stressreaktioner påvirker vores mentale og kropslige tilstande, funktionalitet og helbred, baseret i viden fra neurovidenskab, psykologi og sundhedsforskning.

Baggrund og Indhold

Neurovidenskaben har de seneste årtier tydeliggjort, hvordan stress påvirker kognition, følelser, adfærd og fysisk helbred gennem komplekse samspil mellem hjernens reguleringsnetværk, det autonome nervesystem, hormonsystemet og immunologiske processer. Stress forstås i dag som et dynamisk neurobiologisk fænomen, og denne viden giver et mere præcist grundlag for at forstå psykiske og somatiske belastningsreaktioner med stor klinisk og terapeutisk relevans.

Kurset præsenterer stressforskningen som et tværfagligt felt, der trækker på sundhedsvidenskab, psykologi, evolutionsbiologi og neurovidenskab.

 

Deltagerne introduceres til centrale mekanismer som autonom dysregulering, interoceptiv bearbejdning,
intrinsisk neural aktivitet og hjernens forudsigelsesbaserede regulering.

Usund stress forstås som en tilstand af emotionel og fysiologisk dysregulation, hvor forskydninger mellem restituerende og defensive tilstande påvirker mental funktion, relationskompetence og neuroaffektiv
regulering.

Der belyses også, hvordan langvarige belastninger kan fastholde uhensigtsmæssige reguleringsmønstre.

Vi gennemgår, hvordan akut stress kan udvikle sig til vedvarende fysiologisk dysfunktion via neuroendokrine og immunologiske mekanismer såsom forhøjede stresshormoner, inflammation, ændret neuroplasticitet og reduceret neurogenese. Disse processer sættes i relation til udviklingen af angst, depression, hjerte-kar-sygdomme, metaboliske forstyrrelser, autoimmune tilstande og funktionelle lidelser.

Kurset introducerer derudover evidensbaserede reguleringsmetoder, hvor klassiske psykologiske tilgange suppleres med kropsligt forankrede interventioner som afspænding, somatisk regulering, åndedrætsarbejde og meditative praksisser.

Gennem teori og praksisøvelser undersøger vi, hvordan disse metoder understøtter autonom balance, styrker interoception og fremmer stressresiliens.

Afslutningsvis perspektiveres, hvordan en neurobiologisk og kropsligt funderet forståelse af stress kan styrke kliniske, pædagogiske og organisatoriske indsatser og danne grundlag for mere præcise, effektive og resiliensfremmende strategier i både behandling og forebyggelse.

Læringsmål

Kurset vil gøre deltagerne i stand til at:

  • Definere stress operationelt: skelne mellem stressor, stress, og stressrespons
  • Relatere stressprocesser (stress og stressreaktioner) til affektive tilstande/følelser/emotioner og
    meningsdannelse
  • Relatere stressprocesser til kroppens overlevelsesdrift og energibudget
  • Gøre rede for indvirkningen af interoception og prædiktiv kodning på den individuelle stressreaktivitet
  • Beskrive implikationerne af stressmobilisering (kamp-flugt) og immobilisering (frys)
  • Beskrive implikationerne af balancen mellem aktivering af sympatiske og parasympatiske grene i det autonome nervesystem
  • Beskrive hvordan voldsom og langvarig stressmobilisering (herunder barndomstraumer) indvirker på
    reguleringsmekanismerne
  • Beskrive relationen mellem stresstilstande og social adfærd, herunder hvordan stressmobiliserings påvirker
    vores perception, tolkning og reaktioner på sociale signaler
  • Beskrive evolutionære teorier om stresshåndteringsstrategier
  • Gøre rede for de patologiske mekanismer som linker voldsom og langvarig stressmobilisering til sygdomme
  • Præsentere argumenter for hvordan samfund, fællesskaber og individer kan drage fordel af et dybere kendskab til stressprocesser

Målgruppe

Psykologer og læger, der ønsker større kendskab til videnskaben om stress.

Kurset er godkendt med 12 timer under specialistuddannelsen i Klinisk Neuropsykologi, Tværgående modul (4.2.95).

Andre erfarne fagfolk kan søge op optagelse på kurset ved ansøgning pr. mail til hamudd@rm.dk

Læs mere i de vedhæftede dokumenter.

Du kan se hele vores kursuskatalog her: Kursuskatalog

Udbudte kurser og tilmelding

By Dato Tid Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Hammel 10.12.2026
11.12.2026
09.30
09.00
12.11.2026 28 / 30