Skånsom magtanvendelse, stationært regi
Målgruppe: Sygeplejersker, SOSU, pædagoger, plejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter
Bemærk: Deltagelse på dette kursus forudsætter, at kursisten har gennemført Deeskalering, stationært regi, som tilmeldes særskilt.
Kurset er obligatorisk og skal så vidt muligt gennemføres indenfor de 3 første måneder af ansættelsen.
NB: Medarbejdere med fysiske begrænsninger, hvis begrænsninger forhindrer aktiv deltagelse i fysiske øvelser og efterfølgende vedligeholdelse af kompetencer i praksis, frarådes at deltage i dette kursus
NB: Gravide medarbejdere frarådes at deltage i dette kursus, da det som udgangspunkt ikke vil være muligt at vedligeholde de opnåede kompetencer efterfølgende. Gravide indgår som udgangspunkt ikke i alarmløb – af hensyn til egen og barnets sikkerhed
Afdelinger: BUA, voksen, retspsykiatrien - stationært regi.
Varighed
3 dage.
Arbejdsbelastning
Undervisning (3 dage):
Teori: 6 timer
Fysisk træning: 12,75 timer
Timer i alt: 18,75 timer
Formål
Kurset har til formål at styrke nyansattes kompetencer i at forebygge og håndtere akutte situationer i psykiatrien med fokus på sikkerhed, samarbejde og skånsom magtanvendelse. Der arbejdes med at forbinde deeskalering, frigørelse og tvang med relationel praksis og patientinddragelse.
Læringsmål
- Være opmærksomme på, hvordan relation og deeskalering kan indtænkes for at forhindre at en situation eskalerer.
- Træne konkrete teknikker til skånsom magtanvendelse og frigørelse med fokus på tryghed og mindsteindgrebsprincip.
- Få kendskab til psykiatrilovens rammer for tvang, herunder patientens rettigheder og korrekt dokumentation.
- Rollefordeling i den skånsomme magtanvendelse.
Kursusbeskrivelse
Kurset er adgangsgivende for at deltage i konfliktsituationer.
Kurset er målrettet nyansatte i psykiatrien og giver et solidt, praksisnært grundlag i deeskalering og skånsom magtanvendelse.
Deltagerne arbejder med konkrete udfordringer fra hverdagen og lærer at håndtere dem med fokus på tryghed, relation og fagligt samarbejde. Centrale begreber som arousalniveauer, affektsmitte og relationel tilgang danner grundlag for forståelsen, før der arbejdes videre med skånsom magtanvendelse.
Gennem træning af roller, refleksion og praktisk træning opnår deltagerne færdigheder i at agere professionelt under pres.
Kurset forbinder deeskalering, frigørelse og magtanvendelse med principper om mindsteindgreb og respekt for patientens værdighed. Der lægges vægt på klar og empatisk kommunikation, som kan forebygge optrapning.
Deltagerne introduceres også til psykiatrilovens regler om tvang og patientrettigheder og lærer at handle inden for lovens rammer. Der trænes i både kommunikation og fysiske teknikker, så deltagerne står stærkere i mødet med komplekse og potentielt risikofyldte situationer.
Målet er at ruste personalet til at skabe tryghed og sikkerhed for både patienter og kolleger – og at styrke en professionel psykiatrisk praksis baseret på samarbejde og faglighed.
Bemærk:Hvis man bliver forhindret i at deltage på kurset, skal afmelding ske på mail til: psy.deeskalering-staben@rm.dk inden 2 uger fra kursus start. inden 2 uger fra kursus start. Ved afmelding efter dette tidspunkt eller udeblivelse fra kurset opkræves et gebyr.
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus N |
18.08.2025 19.08.2025 20.08.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 04.08.2025 | Ingen ledige pladser | |
Aarhus N |
01.09.2025 02.09.2025 03.09.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 18.08.2025 | 12 / 25 | |
Aarhus N |
15.09.2025 16.09.2025 17.09.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 01.09.2025 | 18 / 25 | |
Aarhus N |
20.10.2025 21.10.2025 22.10.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 06.10.2025 | Ingen ledige pladser | |
Aarhus N |
03.11.2025 04.11.2025 05.11.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 20.10.2025 | 3 / 22 | |
Aarhus N |
17.11.2025 18.11.2025 19.11.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 03.11.2025 | 25 / 25 | |
Aarhus N |
09.12.2025 10.12.2025 11.12.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Olof Palmes Allé 35 | 25.11.2025 | 25 / 25 |