Målgruppe

Kurset er obligatorisk for alt klinisk personale, der er involveret i udredningen og behandlingen af patienter ved psykiatrien i Region Midtjylland (minus lægesekretærer).

Formål

Rettidigt at kunne identificere patienter, der er i selvmordsrisiko, vurdere risikoens grad og på den baggrund iværksætte tiltag, der kan forebygge, at patienterne forsøger eller begår selvmord. 

Indhold

Du får:

  • Kendskab til retningslinjen ”Vurdering af selvmordsrisiko” opbygning og krav
  • Viden om, hvor og hvornår risikovurderingen skal benyttes
  • Overblik over de 3 trin i risikovurderingen
  • Indsigt i de vigtigste risikofaktorer og beskyttende faktorer for selvmord

E-læringsmodulet indeholder 4 videocases med øvelser og introduktion til retningslinjen ”Vurdering af selvmordsrisiko”.

Hvor lang tid varer kurset?

Du består kurset ved at gennemgå 2 cases - efter eget valg. Hver case varer ca. 15 min., så du skal bruge ca. 30 min.

Men du er selvfølgelig velkommen til at gennemgå de øvrige cases og til at se alle cases i deres fulde længde.

Tilmelding

Du vil i forbindelse med din ansættelse i psykiatrien i Region Midtjylland automatisk blive tilmeldt kurset. 

Recertificering

Kurset skal gentages hvert 2. år. Du vil modtage en mail, når du skal gennemføre kurset igen.

Særligt for ansatte i Afdeling for Depression og Angst

Dette kursus er trin 2 ud af 4 i afdelingens interne kompetenceudviklingsprogram for selvmordsforebyggelse. Før du gennemfører kurset, skal du have gennemført trin 1: Introduktionskursus i den fællespsykiatriske retningslinje om selvmordsforebyggelse.

Udbudte kurser og tilmelding

By Dato Tid Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
08.01.2018
00.00
08.01.2038 85414 / 100000