Kurset er udelukkende for klinikere ansat i Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien.

Målgruppe

Fastansatte klinikere i Afdeling for Depression og Angst

Formål

For at vedligeholde viden og færdigheder inden for selvmordsforebyggelse, skal alle fastansatte klinikere i afdelingen gennemføre dette kursus.

Tema

Pårørendeinddragelse ved patienter med selvmordsproblematik

Autopsier har vist at pårørendeinddragelse muligvis ikke sker i tilstrækkeligt omfang. Afdelingsledelsen har udpeget pårørendeinddragelse som et indsatsområde. Desuden er pårørendeinddragelse en af de overordnede værdier for psykiatrien.

Undervisningen består dels af dialog og refleksion med kolleger, dels af rollespil. 

Vi vil i forbindelse med undervisningen drøfte erfaringer med pårørendeinddragelse ifm. håndtering af patienter med selvmordsproblematikker. 

Hvilke hindringer/barrierer er der ift. at inddrage pårørende ifm. risikovurderinger og behandling af selvmordsproblematikker? 

Er der tilfælde hvor inddragelse af pårørende ikke er hensigtsmæssig? Hvilke fordele er der ved inddragelse af pårørende specifikt ift. patienter med selvmordsproblematikker? 

Som en del af undervisningen indgår rollespil, hvor deltagerne øver sig i at afdække muligheder for pårørendeinddragelse ift. egne cases. 

Dette kursus er trin 4 ud af 4 i Afdeling for Depression og Angsts interne kompetenceudviklingsprogram for selvmordsforebyggelse. Kurset må tidligst gennemføres 1 år efter gennemførslen af Basiskursus i selvmordsforebyggende samtaler (trin 3) – Afdeling for Depression og Angst

Udbudte kurser og tilmelding

By Dato Tid Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Aarhus N 20.10.2026
14.00
20.10.2026 4 / 15
Aarhus N 15.12.2026
14.00
15.12.2026 14 / 15