Matterhorn (Nyt i 2026) 

 Matterhorn 

For ledere, der vil fremme god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø  

Forløbet er målrettet ledere, som ønsker at udvikle deres ledelse i forhold til at fremme god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø, både for ledere, medarbejdere og den fælles arbejds kultur. Forløbet giver metoder og redskaber til daglig praksis. Der trænes og afprøves, så nye kompetencer kan overføres til hverdagen. Der deles viden og erfaringer, samt opbygges netværk med ledere på tværs af regionens mange enheder.  

Forløbet bygger ovenpå erfaringerne fra forskningsprojektet ”Matterhorn – Ledelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø”, som blev gennemført i perioden 2021-2024 i samarbejde med Aarhus Universitet. 

Mere information følger. 

Opret en søgeagent - den giver dig besked når holdene er oprettet. 

Relaterede kurser

Globetrotter - til dig, der er en erfaren leder af ledere

Ledige pladser

Er du leder af andre ledere? Og ønsker du at styrke og aktualisere dit lederskab?

På Globetrotter udvikler du dine kompetencer til at arbejde med aktuelle, strategiske temaer og ledelsesmæssige udfordringer for ledere på dit niveau. Sundhedsreformen, transformation, ledertrivsel og strategisk ledelse vil være centrale temaer. Du vil være i godt selskab med andre ledere fra Region Midtjylland og vil profitere af deres erfaringer og sparring.

Vi inviterer forskellige gæster til oplæg og dialoger, som styrker din indsigt og dit udsyn. Vi tager på besøg hos relevante og inspirerende samarbejdspartnere. Du får inspiration til, hvordan du kan udvikle dine ledelseskompetencer for at sikre følgeskab og udvikle de ledergrupper, du er en del af. Du arbejder med konkrete problemstillinger fra din egen hverdag. Vi kobler teori til praksis og udforsker aktuelle aspekter af ledelsesfaget. 

På Globetrotter zoomer vi altså ind på dig og din personlige ledelsesstil og ud på den bredere organisatoriske kontekst og de aktuelle dagsordener. 

Forløbet er funderet i solid og inspirerende viden om ledelse og faciliteres af erfarne ledelses- og organisationskonsulenter.

Målgruppe

Globetrotter er for dig, der har minimum to års erfaring som leder af ledere og er ansat i Region Midtjylland. Mange har glæde af at deltage på Globetrotter med en ledelsesmakker.

Udbytte

         Styrket lederrolle og evne til strategisk ledelse
         Nye indsigter i din egen ledelsesstil og de udfordringer, du står overfor
         Viden og værktøjer til at lede din organisation fremad
         Inspiration til at skabe stærke relationer og følgeskab
         Inspiration til at skabe de rette rammer for trivsel blandt dine ledere
         Dybere indsigt i ledelse på tværs af sektorer og organisationer
         Et stærkt, udbytterigt netværk af ligesindede ledere

Opbygning af forløb

Globetrotter strækker sig over fem måneder – det giver tid til fordybelse.

Kernen i forløbet er 3 x 2-dages internater i naturskønne omgivelser (6 dage)

For at øge det individuelle udbytte og sikre en stærk kobling til eget lederskab og hverdag består forløbet derudover af:
Entry: Forsamtale og fastlæggelse af dine udviklingsmål (½ dag)
Exit: Coaching på dine mål og fortsatte udvikling (½ dag)
Master Classes: 2 x 1 dag mellem modulerne til eksklusive faglige godbidder samt sparring og læring i nedsatte Action Learning grupper

Forberedelse

Der vil være forberedelse til hvert modul (max 2 timer). Forløbet kræver ikke omfattende teoretisk læsning eller opgaveskrivning.

Undervisere

Forløbet ledes og faciliteres af erfarne ledelses- og organisationskonsulenter, der bringer både praktisk erfaring fra regionens ledelseskontekst og ny forskning ind i undervisningen. De kender de strategiske udfordringer, der præger Region Midtjylland, og har stor indsigt i, hvad det kræver at lede i et komplekst og dynamisk miljø.

Hvad siger tidligere deltagere fra ”Globetrotter – leder af ledere”?

"På Globetrotter mærker man, at man er en del af noget større. Man får fingeren på pulsen i forhold til, hvor organisationen er på vej hen. Det er en stor organisation, og vi har forskellige perspektiver. Jeg er beriget af, at vi kan tale ledelse som fag, og det er et fælles fag for alle ledere, uanset, hvor i regionen, du er ansat." 

"Jeg har haft stor gavn af at prioritere min udvikling og ledelse via Globetrotter. Sammen med min ledermakker. Jeg tror, det er særlig vigtigt, når vi står over for store forandringer i Region Midtjylland."

"Globetrotter har givet mig mulighed for at løfte blikket fra den daglige drift, så jeg bedre kan danne mig et overblik over de udfordringer, vi står med og se nye løsninger”.

”Globetrotter-forløbet har udviklet mig som leder af andre ledere. Jeg er blevet meget mere bevidst om min strategiske opgave og min rolle ift mine funktionslederes trivsel og i at lykkes med den opgave de har. Og så har vi haft det virkelig sjovt sammen. Det har givet ny energi”.

 

Tilmelding er bindende og forløbet gennemføres ved min 12 deltagere og max 16 deltagere. Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb, forbeholder vi os ret til at opkræve fuld deltagerbetaling. Der tages forbehold for mindre prisjusteringer. 



 

fysisk

Arbejdsmiljøuddannelsen (Grunduddannelsen) 2025

Ingen pladser - tilmeld venteliste

En god uddannelse giver et godt fundament til et godt arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsmiljøuddannelsen er en lovbestemt uddannelse med undervisning i 22 timer eks. frokostpause for nye medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter valg/udpegning.

Hvis du er ansat indenfor det somatiske område på Aarhus Universitetshospital, skal du som udgangspunkt tilmelde dig på AUH's arbejdsmiljøuddannelse, der findes i AUH's eget kursuskatalog. Er du forhindret på datoerne for AUH's hold, er du velkommen til at tilmelde dig her i stedet.

På uddannelsen får du viden om bl.a. arbejdsmiljøgruppens opgaver, pligter, rettigheder og hvordan arbejdsmiljøgruppen arbejder systematisk med de opgaver, de har, herunder metoder og videns søgning.

I uddannelsen indgår en praktisk opgave om arbejdsmiljø. Den praktiske opgave skal løses mellem 2. og 3. modul. Den skal være relevant og aktuel i forhold til arbejdsmiljøgruppens arbejde og den arbejdsplads, som arbejdsmiljøgruppen dækker.

Den praktiske opgave ligger ud over de 22 timer, og det anbefales, at du får aftalt/afsat tid til udarbejdelse af opgaven, inden du påbegynder uddannelsen. Opgaven skal løses i arbejdstiden.

For at kunne modtage et kursusbevis skal du være til stede 22 timer og have gennemført den praktiske opgave på din arbejdsplads. Deltagerantallet på uddannelsen vil maksimalt være 20 deltagere, der begynder og afslutter uddannelsen samlet.

Form
Kurset tager udgangspunkt i deltagenes erfaringer og vil være en kombination af oplæg, gruppearbejde, videns søgning og dialog.

Der er fuld forplejning alle dage.

Deltagere skal medbringe papir, skriveredskaber og en regions bærbar PC eller en PC, hvor der er adgang til Citrix.

OBS: Vi forbeholder os ret til at opkræve den fulde deltagerpris ved framelding efter afmeldingsfristens udløb.

fysisk

Wild Cards - Ledelse af udvikling og innovation

Ingen pladser - tilmeld venteliste

"Wild Cards - Ledelse af udvikling og innovation" er et forløb for ledere på alle niveauer i Region Midtjylland, der enten har udviklingsopgaver i deres afdelinger eller er nysgerrige på, hvordan de bliver stærkere til at håndtere, drive og sikre udviklings- og innovationstiltag. Forløbet er også målrettet projektledere.

Forløbet er et intensivt forløb, som på få dage giver dig indblik og træner dig i færdigheder, der er afgørende for din succes med at lede udvikling og innovation. Forløbet består af to moduler af tre og to dages varighed, hvor du vil opleve at få fyldt en masse teori på, arbejde i nogle meget intense processer med de øvrige deltagere og tid til ro, refleksion og fordybelse.

Målgruppe

Ledere på alle niveauer fra projektledere til ledere af ledere. Du kan også deltage, hvis du har en rolle som udviklingsansvarlig. Det eneste, der er væsentligt, er, at du har en nysgerrighed på udviklings-og innovationsarbejdet og er motiveret for at udvikle dig selv i ledelsen af udviklingsprocesser. Forløbet er for både somatik, psykiatri, socialområdet og stabe/fællesfunktioner.

Formål

Forløbet rummer både, at du får fyldt teori på dit udviklingsdrive, men også at du kan omsætte teorien i praksis, samtidig med at du tager hul på at løse et problem eller en udfordring, I står med på din arbejdsplads. 

Du får kigget dit personlige lederskab efter i sømmene: Hvem er jeg som leder af udvikling og innovation – og hvem vil jeg gerne være? Hvad hæmmer mig i forhold til udvikling og innovation? Hvor er jeg skarp, når det kommer til udvikling og innovation?

Udbytte

Eksempler på greb, du kan lære at mestre på forløbet
Facilitering af udvikling, kontekstforståelse, innovationsmodeller, politisk forståelse, grafisk facilitering, entreprenørskab, improvisation, skønhed som motor for udvikling, ad hoc ledelse og meget mere. 

Form

3 dages internat og 2 dages internat – intenst, dybdegående, udfordrende, involverende og baseret på læring gennem både oplæg og øvelser.

Før forløbet

Som forberedelse til forløbet skal du orientere dig i materiale, der på forskellig vis relaterer sig til de temaer, vi skal arbejde med på "Wild Cards". Det er både teoretiske tekster, men også skønlitterære tekster, billeder samt videoer, der forholder sig til kompleksitet og udvikling som abstrakte termer, der kan angive nye forståelser af udvikling og innovation. Derudover vil alle deltagerne forud for forløbet få lavet en personprofil.

Undervisere

Forløbet faciliteres af erfarne ledelses- og organisationskonsulenter fra Koncern HR, Organisation og Ledelse. De kender til Region Midtjyllands ledelsesgrundlag, organisation og den kontekst, som regionen arbejder i.

Tidligere deltagere siger om forløbet

  • "Med hensyn til Wild Cards er det uden tvivl det mest givende og brugbare kursus jeg har været på. Jeg oplever det som en slags dannelsesrejse, hvor personlige og faglige perspektiver forenes, udfordres, udvikles og bliver til nye indsigter, der giver et helt nyt fundament at stå på som menneske. Mit hoved er fuld af både sjove, skøre og konstruktive tanker, og jeg bliver hele tiden mindet om sætninger, modeller, udsagn fra undervisere og kursister. Det er den fedeste fornemmelse, og jeg er SÅ begejstret"

  • "Dette kursusforløb er som at komme hjem – fordi jeg får sat sprog på, hvad det er jeg laver, ubevidst nogle gange, og hvad jeg gerne vil have fokus på i min funktion og i min afdeling. Ganske enkelt et helt usædvanligt godt kursus, der tager udgangspunkt i virkelighedens udfordringer på en måde, som jeg kan genkende og anvende. Det er en særlig styrke, at deltagerkredsen går på tværs af de klassiske ledelseslag, og kursets ærlige og tværgående generiske tilgang til at finde og implementere løsninger er en stor inspirationskilde i mit daglige arbejde." 

  • "Vi har været sammen i 5 dage – men oplevet en intensitet med jer fantastiske konsulenter og hinanden, som ville det. Dejligt! Jeg blev ramt af et billede på nethinden, da vi tog afsked på plænen i fredags: Det må være sådan, at de unge mennesker på efterskolen har det, når de skilles efter et år."

(Der er flere citater under "dokumenter")

 

Tilmelding er bindende. Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb forbeholder vi os ret til at opkræve fuld deltagerbetaling. Der tages forbehold for prisjusteringer.

 

 



fysisk