Ledelse og strategisk inddragelse

Du kan sammen med os og andre styrke kapaciteten for meningsfuld og strategisk inddragelse i sundhedsvæsenet

Hvad er strategisk borgerinddragelse og hvorfor er det vigtigt?

Strategisk borgerinddragelse handler ikke kun om at lytte til borgere og pårørende – det handler om at bringe borgerperspektiver aktivt i spil i ledelse og beslutningsprocesser. Vi arbejder med hvordan vi i Region Midtjylland kan bringe borgernes viden og erfaringer tættere på de beslutninger, der former fremtidens sundhedsvæsen.

Vi ser borgerinddragelse som en metode og en praksis – ikke bare som et princip

Inddragelse handler om at forstå velfærdsudfordringerne i dybden – og det gør vi bedst, når vi undersøger dem sammen med dem, der lever med dem i hverdagen. Borgere, patienter og pårørende har erfaringer og perspektiver, der kan udfordre, nuancere og kvalificere beslutninger. Når vi skaber aktive forbindelser mellem beslutningstagere og dem, beslutningerne vedrører, styrker vi både relevans og bæredygtighed i løsningerne.

Ledelse på tværs og nedefra – ikke kun oppefra

Strategisk inddragelse understøtter en ledelsesstil, der giver plads til nye perspektiver og invitere andres viden ind tidligt i processen. Det betyder, at man bevæger sig væk fra en klassisk top-down-tilgang og i stedet åbne op for at ledelse også sker på tværs og nedefra.

Inddragelse er ikke blot en øvelse i at lytte – det er en måde at styrke kvaliteten i beslutningsgrundlaget, udviklebrugbare løsninger og bygge bro mellem strategiske visioner og virkelige behov.

Hvordan arbejder vi med strategisk inddragelse?

I Region Midtjylland arbejder vi allerede med borgerinddragelse på mange niveauer: fra konkrete forløb og metodiske eksperimenter til netværk og kapacitetsopbygning. Vi samarbejder på tværs af sektorer og niveauer – mellem borgere, civilsamfund, medarbejdere, ledere og politikere.

I arbejdet med inddragelse tilbyder Koncern HR, Organisation og Ledelse forskellige formater, der understøtter både konkret praksis og strategisk udvikling. Fx:

  • Ledersparring om hvordan du kan arbejde med strategisk borgerinddragelse i din afdeling eller i en konkret beslutningsproces
  •  Udviklingsforløb med fokus på inddragelse af borgere, patienter eller medarbejdere i løsning af specifikke problemstillinger
  •  Metodisk sparring omkring systematiske tilgange til inddragelse
  •  Fyraftensmøder og workshops lokalt hos jer
  •  Studiegrupper, netværk og læringsfællesskaber om inddragelse i praksis

Tilmelding og interesse

Registrer dig på holdet “Forslag, ønsker og nyheder”, hvis:

  •  Du har konkrete forslag eller ønsker til kurser – eller andre formater, der kan støtte dig i dit arbejde med strategisk borgerinddragelse. Kontakt os gerne, så vi sammen kan sammensætte de rette aktiviteter.
  • Du vil have besked, når vi åbner for tilmelding til arrangementer omkring strategisk inddragelse.

Under “Mere information” (dokumenter i højre side) finder du forskellige metoder til at arbejde med inddragelse i praksis.

Relaterede kurser

Ledelse og bæredygtighed

Ledige pladser

Du kan sammen med os og andre bygge videre på viden og handlekraft indenfor og med bæredygtighed 

Hvad er bæredygtighed? Hvad er bæredygtig ledelse? Hvad er bæredygtig organisationsudvikling? Hvordan opbygger vi kapacitet i Region Midtjylland til bæredygtig handling?   

Bæredygtighedsarbejdet er et afgørende led i den transformation, vi står midt i. Et arbejde, som vil involvere ansatte og ledere til at distribuere og tage nye former for ledelse for at lykkes. Det skal ske gennem handling - ved at igangsætte, aktivere, ændre og bevæge systemerne henimod et mere bæredygtigt væsen.  

Arbejdet med bæredygtighed kalder på mange forskellige slags viden, kompetencer og erfaring. I Region Midtjylland er vi mange, der understøtter arbejdet på forskellig vis og vinkler, f.eks. Center for Bæredygtige Hospitaler, Koncern Bæredygtighed og Sundhedsinnovation, Bæredygtighedskonsulenter på enhederne mv.  

Koncern HR, Organisation og Ledelse kan bidrage med  

I arbejdet med bæredygtighed kan der være forskellige mulige måder at få støtte og hjælpe fra os. 

Vi har erfaring med at udvikle forskellige typer formater for de processer, vi hjælper med i Region Midtjylland.

 

Du kan bl.a. få hjælp og støtte gennem:   

  • Ledersparring i forhold til arbejdet med bæredygtighed i din afdeling, kulturændring, osv.  

  • Udviklingsforløb omkring en specifik udfordring eller projekt  

  • Masterclass og forløb, med fordybet viden og kapacitetsopbygning inden for ledelse og bæredygtighed  

  • Studiegruppe  

  • Fyraftensmøde lokalt på jeres enhed  

  • Netværk og erfaringsudveksling

I Koncern HR, Organisation og Ledelse er vi optaget af

  • Systemisk (helheds-)tænkning i forhold til en holdbar udvikling i og af sundhedsvæsenet, og den måde vi kan blive ved med at løse opgaven på i fremtiden 

  • Hvordan vi opdyrker og fremmer mod, engagement og begejstring som drivkraft for bæredygtig udvikling 

  • Hvordan vi understøtter og udvikler en kultur hvor nye måder kan gro, hvor mennesker kan gro - og hvor de måder vi bruger vores ressourcer på hele tiden udvikles og gentænkes.

 

”TILMELDING/INTERESSE”

Registrer dig på holdet "Forslag, ønsker og nyheder", hvis:

  • Du har konkrete forslag eller ønsker til kurser - eller andre formater, der kan støtte dig i dit arbejde med ledelse og bæredygtighed, kontakt os gerne, så vi i fællesskab kan sammensætte de rette aktiviteter til bæredygtig handlekraft. 

  • Du vil informeres om, når vi åbner for tilmelding til arrangementer omkring bæredygtighed. 

 

fysisk