Relaterede kurser

Injektion af medicin - for SOSU-assistenter og andre med lign. erfaring

Ingen pladser - tilmeld venteliste

Målgruppe
Kurset henvender sig til social- og sundhedsassistenter og andre med lignende erfaring.

Formål
Efter uddannelsen kan du udføre subkutan og intramuskulær injektion af almen somatiske lægemidler og mest anvendte psykofarmaka. Du kan vælge injektionssted og teknik og informere borgeren om dine handlinger, og du har kendskab til virkning og bivirkning ved subkutan og intramuskulær injektion af lægemidler. Du kan desuden gennemføre en injektion hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. 

Indhold
Tema 1: Huden og Musklernes anatomi og fysiologi

  • Huden og musklers anatomi og fysiologi
  • Valg af injektionssteder

Tema 2: Injektionsteknik

  • Subkutan injektion – hvor og hvordan?
  • Intramuskulær injektion – hvor og hvordan?
  • Hygiejnisk og sikkerhedsmæssig håndtering af injektionsudstyr
  • Stikuheld og indrapportering
       o Observation og indberetning af komplikationer
       o Kommunikation

Tema 3: Medicin og ansvar

  • Med udgangspunkt i deltagernes erfaring med lægemidler f.eks. psykofarmaka, insulin, vacciner, vitaminer og antikoagulations behandling:
       o Virkning af lægemiddel
       o Bivirkning
       o Interaktioner
  • Farmakokinetik i forbindelse med injektioner
  • Social- og sundhedsassistentens ansvarsområde

Økonomi og tilmelding
Kurset er gratis for deltagere, der tilhører amu-målgruppen, dvs. uddannelse til og med faglært niveau.
Der kan søges VEU-godtgørelse efter gældende regler.

Tilmelding - sådan gør du:
Du eller din arbejdsgiver kan tilmelde dig via portalen: voksenuddannelse.dk: Injektion af medicin

Mere info
Har du brug for yderligere information, kan I kontakte kursussekretariatet på den skole, som afholder kurset:

SOSU Østjylland
Elisabeth R. Kobberøe
Tlf. nr.: 87412610
Mail: ERK@sosuoj.dk 

SOSU Fredericia-Vejle-Horsens
Charlotte Løvendahl
Tlf. nr.: 79211290
Mail: chl@sosufvh.dk

SOSU Midt og Vestjylland
Pia Merete Hansen
Tlf.nr.: 30169037
Mail: piha@sosuvm.dk

Randers sosu-skole
Vibeke Holmer
Tlf.nr.: 86416900
Mail: vh@sosuranders.dk

fysisk

Psykiatrisk Suppleringsuddannelse for social- og sundhedsassistenter

Ledige pladser

Der er nu åbent for tilmelding til nyt hold i 2025

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til social- og sundhedsassistenter, som har praktisk erfaring inden for det psykiatriske hospitalsområde eller psykiatriske institutionsområde eller deltagere med tilsvarende kvalifikationer.
Deltagerne skal have minimum ½ års arbejdserfaring fra det psykiatriske speciale inden for de seneste to år.

Formål
At social- og sundhedsassistenter inden for det psykiatriske speciale kan udøve den faglige kompetence selvstændigt og varetage aktivitets- og omsorgsopgaver samt grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. 

Indhold
På den psykiatriske suppleringsuddannelse får du mulighed for at gå i dybden med din faglighed og din praksis.
Vi genopfrisker og udbygger den viden, du har i forvejen og løfter vidensniveauet på et højere plan. Vi er undersøgende på den indflydelse, du selv, dine kollegaer og samfundet har på psykiatrien.

 Målet er, at du styrker og bliver mere bevidst om dine egne psykiatrifaglige kompetencer og udviklingspunkter, samt anvender forskellige teorier, redskaber og metoder i din kommunikation. Både i samarbejdet med kollegaer, ledere og mennesker med psykiatriske diagnoser.

Om uddannelsen
Den Psykiatrisk suppleringsuddannelse (AMU 42684) forløber samlet over 20 dage.

Temaer på uddannelsen:
- Psykiatrisk sygepleje: Definitioner og begreber 
- Etik og moral: Afgrænsning og handling 
- Vilkår for mennesket med psykisk lidelse 
- Lovgivning - tvang - redskaber - at arbejde i psykiatrien 
- Aktivering - livskvalitet - relation 
- Faglighed i den psykiatriske sygepleje - menneskesyn 
- Normalitet - afvigelse 

Læringsmål
På Psykiatrisk Suppleringsuddannelse er målet, at du som deltager:

  • gør dig etiske og moralske overvejelser, der afgrænser eller ansporer til bestemte handlinger over for patienter og kolleger
  • ud fra din viden om udviklingen af psykiatrien, de psykisk syges vilkår samt organiseringen af psykiatrien, kan deltage kritisk og konstruktivt i samfundsdebatten
  • kan tilrettelægge plejeforløb ud fra en viden om psykiatriske sygdomme og undersøgelses- og behandlingsmetoder
  • får en øget viden om egen kompetence i aggressions- og voldssituationer og bliver bevidst om anvendelsen af den gældende lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatriske afdelinger/institutioner
  • får afprøvet forskellige metoder til aktivering af psykiatriske patienter
  • udviser øget faglighed i udøvelsen af psykiatrisk sygepleje, der bygger på en detaljeret viden om menneskesyn, sundheds- og sygdomsopfattelser, normalitet og afvigelse samt målet med psykiatrisk sygepleje.

Økonomi:

Uddannelsen er gratis for social- og sundhedsassistenter, der har minimum ½ års arbejdserfaring fra det psykiatriske speciale inden for de seneste to år. 

 

Afdelingen, hvor social- og sundhedsassistenten arbejder, kan søge VEU-godtgørelse til dækning af evt. vikar. Dette gør afdelingen i forbindelse med tilmeldingen, og så bliver tilmeldingsprisen efterfølgende refunderet.

 

Tilmelding skal ske via dette link Psykiatrisk suppleringsuddannelse

fysisk

Faglig udviklingsdag for Social- og sundhedsassistenter i Psykiatrien

Ledige pladser

Målgruppe:
Alle SOSU-assistenter ansat i Psykiatrien i såvel voksenpsykiatrien som børne- og ungdomspsykiatrien.

Formål:
Formålet med dagen er at understøtte en fælles begrebsramme for SOSU-assistenternes arbejde i psykiatrien. Dette sker med udgangspunkt i en præsentation og drøftelse af den sygeplejefaglige begrebsramme Fundamentals of Care (FoC).

FoC-modellen giver et tydeligt afsæt for at arbejde helhedsorienteret med patienternes behov – både de fysiske, psykiske og sociale – og fungerer som et redskab til faglig refleksion og samarbejde på tværs af faggrupper.

Herudover er der mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med fagfæller fra andre afdelinger.

Indhold:
Deltagerne vil på dagen blive introduceret til Fundamentals of Care og arbejdet med rammen. Dagen byder på oplæg og inspiration, hvor teori og erfaringer fra praksis danner udgangspunkt. Det endelige program følger.

Alle afdelinger er tildelt et bestemt antal pladser til dagen afhængigt af antal SOSU-assistenter på den enkelte afdeling. Derfor er det vigtigt, at du aftaler deltagelse med din leder, før du tilmelder dig.

Se fordeling af pladser her:

Afdeling

ADA

AfP

BUA

Gødstrup

Horsens

Midt

Randers

Retspsyk.

Antal pladser

7

6

3

14

7

15

7

7

fysisk