Målgruppe:
Primærbehandlere, der har OPUS-behandling i psykiatrien.

Formål og indhold
At deltagerne opnår kompetencer med KAT, så de kan arbejde evidensbaseret med patienter med nydiagnosticeret skizofreni i en kognitiv referenceramme.

Deltagerne vil blive i stand til at implementere kognitive interventioner og at graduere og målrette disse til de enkelte patientforløb.
Kurset er deltagerorienteret, og der vil være mulighed for dialog og inddragelse af egne patienteksempler.

Program følger.

Pladserne på kurset er fordelt som følgende:

Afdeling

AUH

BUA

RP Gødstrup

RP Horsens

RP Midt

RP Randers

Antal pladser

4

2

5

4

5

5

 

Underviser
Special-ergoterapeut og kognitiv terapeut Birthe Bruun.

Der serveres morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Aarhus N 09.12.2025
10.12.2025
08.30
08.30
Hotel GUESTapart 18.11.2025 19 / 25

Relaterede kurser

Specialistkursus MI og KAT til behandlere der arbejder med integreret dobbeltdiagnosebehandling

Ledige pladser

Målgruppe:
Kurset henvender sig til personale ansat til at udføre integreret dobbeltdiagnosebehandling.

Dette kursus bygger videre på de tre introduktionsdage vedrørende integreret dobbeltdiagnosebehandling. Kurset har fokus på de to helt centrale metoder i arbejdet med dobbeltdiagnosepatienten (Den motiverende samtale (MI) og Kognitiv adfærdsterapi (KAT)).

Kurset består af 9 hele kursusdage med efterfølgende 4 halve dage med metodesupervision i grupper.

 På dagene med metodesupervision deles holdet op i 2 grupper, hvor den ene gruppe får supervision om formiddagen og den anden gruppe får supervision om eftermiddagen. Holdinddeling koordineres med underviser.

Indhold
Dag 1-5 – Forandringscirkelen og Den motiverende samtale (MI)
Den motiverende samtale (MI) er en evidensbaseret motivationsfremkaldende samtaleform. Den består af en procesbeskrivelse og en række samtaleteknikker. Den anvendes i dag indenfor en række sundheds- og socialfaglige arbejdsområder, og henvender sig til alle, der professionelt arbejder med at styrke patientens motivation til forandring af livsstil. MI er en samarbejdende form for vejledning, der arbejder på at fremkalde og styrke patientens egen motivation til positiv forandring igennem et fokus på ambivalensen i forhold til, hvad som er vigtigt for patienten i forhold til det, som vedkommende konkret gør i sit liv.

Forskning har især i de seneste 15 år vist, at MI er effektiv til at styrke motivation for forandring hos mennesker med dobbeltdiagnose.

MI kan anvendes forud for og i kombination med de fleste behandlingsformer, og anvendes f.eks. i kombination med kognitiv adfærdsterapi. I denne sammenhæng er formålet med MI at skabe et motivationsmæssigt grundlag, som betyder, at det bliver relevant for patienten at gå i gang med og bruge metoder fra kognitiv adfærdsterapi.

Adfærdsforandring sker som en række faser, som er illustreret af Di Clemente og Prochaska i forandringscirklen.  På kursets første dag introduceres forandringscirklen, som metode til at vurdere, hvordan patienten opfatter sit rusmiddelforbrug, og hvor motiveret vedkommende er for at forandre sin situation, sit forbrug og sin adfærd. Ligeledes præsenteres forandringscirkel i forhold til MI og KAT med særligt fokus på hvordan modellen kan benyttes til at systematisere det recovery-orienterede rehabiliterende arbejde.

Underviser:
Søren Søberg Hansen fra Dobbeltdiagnose I/S – Medlem af MITI, Aut. Cand. Psych. Ph.D., Specialist i Psykopatologi.

Dag 6-9: Kognitiv adfærdsterapi ved dobbeltdiagnose (KAT)
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de få terapiformer, der er videnskabeligt testet, og resultater fra mere 400 kliniske forsøg har vist, at metoden er meget effektiv i forhold til mange forskellige problemstillinger, som f.eks. angst, stress, depression samt afhængighed af rusmidler. 

Generelt set fokuserer KAT, som er udviklet af Dr. Aaron Beck i 1960’erne, på her-og-nu forhold og tager udgangspunkt i, at menneskers adfærd og følelser er styret af tanker. I KAT identificeres tanker samt der vurderes, hvor vidt de er rimelige og realistiske eller ej, og om de står i vejen for én i livet. Fokus i KAT er således at opdage, forudse og ændre uhensigtsmæssige tanker, og herigennem påvirke adfærd og følelser mhp. at få en mere tilfredsstillende hverdag. En hverdag, hvor man oplever at have større indsigt i sig selv og en højere grad af kontrol i forhold til tanker og følelser.

I tillæg til de traditionelle metoder i KAT arbejdes der ved rusmiddelbrug yderligere på at identificere de positive og negative faktorer, der opretholder afhængigheden og fører til tilbagefald. Der er særligt fokus på at bryde afhængigheden og forebygge tilbagefald ved at arbejdes struktureret og systematisk med at indlære nye færdigheder og mestringsstrategier til håndtering af de opretholdende forhold. Dette gør det muligt for den enkelte at tænke, handle og regulere følelserne på nye måder, og derigennem reducere brugen af rusmidler (Beck et. al. 1993).

På kursets sidste 4 dage introduceres deltagerne således til de kognitive behandlingsmetoder generelt set og får en indføring i og kendskab til basale begreber, modeller og teknikker i KAT. Kurset vil dog have særligt fokus på den kognitive rusmiddelmodel. Rusmiddelmodellen præsenteres som et arbejdsredskab ind i behandlingen af rusmiddelbrug og deltagerne får mulighed for at arbejde med flere teknikker til intervention, som fx:

  • Identifikation af højrisikosituationer samt udvikling af strategier til håndtering af højrisikosituationerne
  • Adfærdsanalyser: Sammenhæng mellem tanker, følelser og adfærd
  • Ændringer i tænkningen (Kognitiv omstrukturering) og adfærdsmønstre
  • Registrering af trang og håndtering af trang
  • At løse problemer direkte og effektiv

Metodesupervision 4 halve dage

Underviser:
Eline Hyldager fra Dobbeltdiagnose I/S - Aut. Cand. Psyk, Specialist i psykopatologi og VISO-specialist

Undervisningsformen vil alle 9 dage veksle mellem oplæg, øvelser og vejledning, og der vil være hjemmearbejde mellem dagene samt supervision i brug af teknikker/metoder for at sikre implementering.

Der undervises kl. 9-15 hver dag.

fysisk