Forbedringscoach
DEFACTUM udbyder i efteråret 2025 i samarbejde med PS!mprove uddannelsen til Forbedringscoach.
Som forbedringscoach kan du facilitere læring om forbedringsarbejde i teamet i samarbejde med medlemmer og leder og lære andre at gennemføre forbedringsarbejde uden at være et medlem af teamet.
Uddannelsen til Forbedringscoach er til dig, der er tidligere deltager på Forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland eller Forbedringsagentuddannelsen hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed eller har tilsvarende niveau af viden, forståelse og færdigheder inden for forbedringsvidenskab.
Improvement Science er rammen for forbedringscoachuddannelsen. Formålet med uddannelsen er at uddanne forbedringscoaches, som kan iværksætte, lede og coache et forbedringsarbejde, der kan føre til markante forbedringer gennem evidensbaserede metoder.
Når uddannelsen er gennemført, vil en forbedringscoach kunne:
- Anvende forskellige coachroller, i samarbejdet med kolleger, ledere, samarbejdspartnere og/eller forbedringsteams mhp. at skabe bæredygtige forandringer
- Opbygge og anvende kompetencer i at identificere en teamkultur og gennem facilitering at støtte teamet i stedet for at være den udførende
- Anvende Ydmyg Spørgen og spørgeteknikker i samarbejdet med personer og teams i deres arbejde for at skabe de planlagte forbedringer
- Coache personer eller forbedringsteams i:
o at udvikle, afprøve og implementere forbedringsideer med afsæt i Demings System of Profound Knowledge og Forbedringsmodellen
o at anvende og formidle elementer i Forbedringsmodellen til at fremme forbedringsarbejde
Uddannelsen strækker sig over 6 måneder. Der afholdes to workshops a 2 dage og tre videokonferencer. Derudover er der tre afleveringer
Pris
Kr. 15.000 kr. ekskl. moms. Prisen dækker:
- 2 x workshops inkl. forplejning (to hele dage ad to omgange)
- 3 videokonferencer
- Adgang til elektronisk platform med deltagermateriale
Obs: Den angivne kursuspris er kun gyldig for ansatte i Region Midtjylland. Kontakt os, hvis du ikke er regionsansat og ønsker at starte på uddannelsen.