Digital Dynamo - Temaeftermiddag: Fremtidens Patient
Den nye Sundhedsreform og digitalisering
Den nye Sundhedsreform indeholder en ny patientrettighed, der giver ret til digital kontakt med sundhedsvæsenet, når patienten ønsker det.
Hvordan kan vi sikre, at de digitale løsninger har tilstrækkeligt fokus på kvalitet og patientsikkerhed? Og hvordan kan vi tænke differentiering ind i fremtidens sundhedstilbud, så der bliver mere lighed i sundhed for fremtidens patienter og i patientforløb – gennem digitalisering?
Bliv inspireret til, hvordan vi kan arbejde med digitale løsninger, der understøtter den nye Sundhedsreform og har fokus på patientens behov.
Til at folde dette ud har vi inviteret Marie Paldam Folker. Marie er afdelingschef i Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark, og hun er tidligere medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.
Efter oplæggene vil der blive mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.
Temaeftermiddagen er for alle ansatte og ledere i Region Midtjylland.
Der er mulighed for at deltage i temaeftermiddagen både ved fremmøde i Aarhus N eller ved at deltage på en videoforbindelse hjemmefra eller på arbejdspladsen. Du skal ved tilmelding vælge hold efter, hvorvidt du deltager virtuelt eller ved fysisk fremmøde.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Hvis du ikke kan deltage på dagen, vil oplægget også være tilgængeligt på digitaldynamo.rm.dk hurtigst muligt efter afholdelsen. Her vil der ikke være mulighed for dialog med oplægsholderne.
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus N |
11.12.2025 |
13.00 |
Center for Kompetenceudvikling, Regionshuset Aarhus, OPA 26 | 27.11.2025 | 12 / 20 | |
11.12.2025 |
13.00 |
Virtuelt | 27.11.2025 | 76 / 100 |