Målgruppe

Kurset er en del af den obligatoriske introduktion og er målrettet alle læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeut, Ergoterapeut, pædagog, Social- og sundhedsassistent i sengeafsnit og ambulatorier med 6 til 12 måneders erfaring. I de tilfælde, hvor medarbejdere ved tidligere ansættelse allerede har gennemført kurset kan leder vurdere, om kurset er nødvendigt.

Formål

Kurset introducerer den nyansatte (6-12 måneders erfaring) til samtalen med den selvmordstruede patient, så medarbejderen gennem øvelser og fælles refleksion opnår de nødvendige kompetencer til at gennemføre samtalerne. · På kurset vil den nyansatte (6-12 måneders erfaring) opnå basal viden om selvmord, selvmordsrisikovurdering og handlemuligheder.

Indhold

Undervisning i samtalen med den selvmordstruede patient som led i selvmordsforebyggelse. Mulighed for refleksion over egen praksis samt sparring med kolleger. I forløbet introduceres desuden kort til selvmordsrisikovurdering. Kurset forudsætter aktiv deltagelse.

Forberedelse til kurset

Reflektér over egne erfaringer og egen praksis ift det selvmordsforebyggende arbejde. Medbring en konkret case (indeholdende en selvmordsproblematik) til forløbet. Deltagernes egne cases vil indgå i undervisningen. Som forberedelse til kurset skal man desuden have gennemført e-læringsmodulet: Selvmordsrisikovurdering – forebyggelse af selvmord samt være introduceret til retningslinien: Vurdering af selvmordsrisiko, fællespsykiatrisk retningslinje eau.


Udvidet beskrivelse

Læringsmål:
- Medarbejderen opnår basal viden om selvmord, selvmordsrisikovurdering og handlemuligheder.
- Medarbejderen opnår kompetencer til at gennemføre selvmordsforebyggende samtaler

(Tilmelding: Skal afklares med nær-meste leder (måske kommer der en elektronisk blanket med ledergodkendelse))