Målgruppe
Nyansatte medarbejdere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling med mellemlang videregående uddannelse.
Eller øvrige medarbejdere i BUA, som ønsker opfriskning og kort basisindføring i psykopatologi inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.

Formål 
At give medarbejdere en basis indføring i psykopatologi inden for de børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.

Læringsmål
At kunne omsætte teori om sygdomslære til grundlæggende og basal observation
At opnå fælles sprog og brug af fagtermer, der afspejles i dokumentationen og det tværfaglige arbejde.

Opbygningen 
9x videoer, hvor psykopatologi og symptombillede i den børne- og ungdomspsykiatriske praksis vil blive præsenteret inden for emnerne:

  • ICD10
  • Spiseforstyrrelser
  • Selvskade
  • Depression
  • Skizofreni
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Tics og tourette
  • Autismespektrumforstyrrelser
  • Angst og OCD

Relaterede kurser

Kompetenceudviklingsforløb til nøglepersoner for børn og unge som pårørende i psykiatrien

Ledige pladser

Baggrund
Det er besluttet, at der igen indføres nøglepersonsstruktur for børn og unge som pårørende i Psykiatrien i Region Midtjylland. Alle nøglepersoner skal gennemføre et 2,5 dags kompetenceudviklingsforløb, hvor de klædes grundigt på til opgaven.

Læringsmål

  • Nøglepersonerne opnår kompetencer til at afholde forældre- og familiesamtaler
  • Videreformidle og understøtte øvrige kollegaer i forbindelse med arbejdet med børn og unge som pårørende

Indhold
Nøglepersonerne vil blive introduceret til rollen som nøgleperson, herunder blandt andet

  • afholdelse af forældre- og familiesamtaler,
  • underretning og samarbejde med kommune og civilsamfund,
  • funktionen som tovholder på afdelingen og sparringspartner for kolleger
  • at sikre opsporing af børn og unge som pårørende

Målgruppe
Nøglepersoner for børn og unge som pårørende

Tilmelding
Fordelingsnøglen er:

Regionspsykiatrien Midt - 6 medarbejdere
Afdeling for Depression og Angst - 6 medarbejdere
Regionspsykiatrien Gødstrup - 4 medarbejdere
Afdeling for Psykoser -  4 medarbejdere
Regionspsykiatrien Randers - 4 medarbejdere
Regionspsykiatrien Horsens - 4 medarbejdere
Retspsykiatrisk Afdeling - 2 medarbejdere

Fordelingsnøglen er glædende indtil den 7. maj., hvorefter man frit kan tilmelde sig evt. resterende pladser efter først til mølle-princippet.

fysisk

Grundkursus i psykoterapi UDDANNELSESLÆGER 2025-2026 - teoridel af Grunduddannelsen i psykoterapi

Ingen pladser - tilmeld venteliste

Grunduddannelsen i psykoterapi 2025-2026 for uddannelseslæger ansat hos Region Midtjylland.

Kursusbeskrivelse, undervisningsdatoer og program
Følger senere

Uddannelsen
Som led i uddannelsen til speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri skal lægen have en grunduddannelse i psykoterapi. Denne består af en praktisk del (udført terapi under supervision af godkendt supervisor), som finder sted på den afdeling, hvor lægen er ansat, og en teoretisk del, som i Region Midt udbydes som et samlet kursus i Center for Kompetenceudvikling. Det anbefales, at lægen påbegynder kurset under sin ansættelse i I-stilling.

Formål
Kurset giver en introduktion til psykoterapiens praktiske og teoretiske grundlag i forhold til den psykodynamiske og kognitive adfærdsterapeutiske retning.

Kurset er opbygget, så det opfylder Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til den obligatoriske grunduddannelse i psykoterapi for læger under uddannelse til speciallæger i psykiatri, og det opfylder en del af kravene til den obligatoriske grunduddannelse i psykoterapi for læger under uddannelse til speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Indhold
Kursisterne introduceres på uddannelsen til forskellige psykoterapeutiske teorier og metoder, deres historiske udvikling, det etiske grundlag og syn på alliance og princippet om ligeværdigt samarbejde.

Kurset er opbygget med 4 moduler, et introduktionsmodul, et psykodynamisk modul, et kognitivt adfærdsterapeutisk modul og et gruppeterapeutisk modul.

Både ved det psykodynamiske modul og det kognitive adfærdsterapeutiske vil en del af dagene være delt op med læger under uddannelse til speciallæge i psykiatri og læger under uddannelse til speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri; altså hver for sig. På den måde er muligt at gå i dybden med det særlige i terapi ved henholdsvis børn/unge og voksne.

Det forventes, at deltagerne har forberedt sig ved at orientere sig i litteraturen uploaded i grupperummet på www.rm.plan2learn.dk, laver løbende opgaver mellem kursusdagene og medbringer refleksioner over egne patientforløb, så de kan deltage aktivt i undervisningen.

Litteratur
Kognitiv adfærdsterapi vil disse to grundbøger dække litteraturen. Der suppleres muligvis med en enkelt artikel, som bliver tilgængelig i grupperummet til dag 4 på modulet om nyere retninger.

Vær opmærksom på, at der er en bog for læger fra (voksen)psykiatrien og en anden for læger fra børne- og ungdomspsykiatrien.

Grundbog for læger fra (voksen)psykiatrien
Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. Red: Mikkel Arendt og Nicole K. Rosenberg. Hans Reitzels Forlag 2012

Grundbog for læger i børne- og ungdomspsykiatri
Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. Red: Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander. Hans Reitzels Forlag 2018

Til de øvrige moduler – introduktion, psykodynamisk psykoterapi og gruppeterapi udleveres litteratur, som uploades i grupperummet mindst 2 uger før modulet starter.

Anbefalet litteratur – som kan give en indføring i disse områder
Psykodynamisk psykoterapi

Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag af Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen. Hans Reitzels Forlag 2013

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag København 2014

Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge. En grundbog om teorier og arbejdsmetoder af Liselotte Grünbaum og Karen Vibeke Mortensen. Hans Reitzels Forlag 2016

På engelsk er der en god grundbog
Long-term psychodynamic psychotherapy. A basic text of Glen O. Gabbard. Third edition. American Psychiatric Association Publishing 2017

Gruppeterapi
Brug gruppen. Psykodynamisk gruppeterapi. Redigeret af Jan Nielsen og Per Sørensen. Hans Reitzels Forlag 2013

Kursets opbygning
Kurset veksler mellem teorioplæg, gruppearbejde og diskussion. Det forventes, at deltagerne tager kliniske cases med, så den teoretiske gennemgang kan belyses af deltagernes eget kliniske materiale.

Kurset er planlagt som et samlet uddannelsesforløb. Hvis kursisten kan se, at det ikke er muligt at tage et helt uddannelsesforløb (f.eks. på grund af længerevarende orlov), skal kursisten vente med at ansøge til næste kommende hold.

Alle undervisere er godkendte specialister og/eller supervisorer i psykoterapi i Dansk Psykiatrisk Selskab eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Pris
For ansatte i Region Midtjylland er uddannelsen betalt af afdelingerne (efter regional fordelingsnøgle).

Landsdækkende efteruddannelse i diagnostik og psykopatologi BØRN OG UNGE speciallæger,specialpsykologer,specialsygeplejersker

Ledige pladser

Husk du skal være udpeget af din afdelingsledelse og godkendt af den administrative kontaktperson i din region FØR tilmelding - se nedenfor.

Denne efteruddannelse er forbeholdt speciallæger, specialpsykologer, specialsygeplejersker og erfarne indenfor alle 3 faggrupper i de 5 regioner. Deltagerne skal være udpegede af deres afdelingsledelser i de 5 regioner.

Når du er udpeget af din afdelingsledelse, kan tilmelding ske via den regionale, administrative kontaktpersoner i den region, hvor du er ansat:

Region Nordjylland - Mette Sivesgaard - mail M.Sivesgaard@rn.dk
Region Midtjylland  - Lona Ejlerskov - mail Lona.Ejlerskov@ps.rm.dk
Region Syddanmark - Tina Gregersen - mail Tina.Gregersen2@rsyd.dk
Region Sjælland - mail psykbu@regionsjaelland.dk
Region Hovedstaden - Carina Haurballe Jensen - mail carina.jensen.01@regionh.dk

Tema 1 Autisme og komorbiditet - 2 dage med overnatning
Tema 2 Psykose som fænomen - 1 dag
Tema 3 Differentialdiagnostiske perspektiver ved psykoser - 1 dag
Tema 4 Selvskade som fænomen - 1 dag
Tema 5 Traumer, belastning og depression - de unges verden - 2 dage med overnatning

Hold 1 Holdstart 21. - 22. maj 2024 
Hold 2 Holdstart 3. - 4. juni 2024 
Hold 3 Holdstart 10. - 11. juni 2024 
Hold 4 Holdstart 24. - 25. marts 2025 
Hold 5 Holdstart 7. - 8. april 2025 
Hold 6 Holdstart 23. - 24. februar 2026 -
Hold 7 Holdstart 13. - 14. april 2026 
Hold 8 Holdstart 6. - 7. maj 2026 

Alle datoer er med forbehold for ændringer. Vær opmærksom på tilmeldingsfristerne til de 8 hold.


Deltagerne følger ét og samme hold under hele uddannelsesforløbet

Grafisk oversigt over kursusforløb 2024-2027, hold og fordelingsnøgler for deltagerpladser mellem de 5 regioner kan ses til højre på denne side under Mere Information - klik på Dokumenter. Også her tages der forbehold for ændringer.

Baggrund
I Danske Regioners oplæg 'Kvalitet i psykiatrien - en ny dagsorden for diagnostik og behandling' sættes som mål, at man i børne- og ungdomspsykiatrien øger fokus på psykopatologi og diagnostik. For at understøtte målsætningen om større ensartethed i diagnosticeringen anbefalede man i oplægget, at der efter endt specialuddannelsesforløb etableres tilbagevendende efteruddannelse i psykopatologi og den diagnostiske proces.

Formål
Formålet med efteruddannelsen er at bidrage til øget viden og løfte kompetencer inden for psykopatologi og diagnostik for hermed at bidrage til en kvalificeret og mere ensartet diagnosticering i børne- og ungdomspsykiatrien på tværs af regionerne.