Grunduddannelsen i psykoterapi 2025-2026 for uddannelseslæger ansat hos Region Midtjylland.

Kursusbeskrivelse, undervisningsdatoer og program
Følger senere

Uddannelsen
Som led i uddannelsen til speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri skal lægen have en grunduddannelse i psykoterapi. Denne består af en praktisk del (udført terapi under supervision af godkendt supervisor), som finder sted på den afdeling, hvor lægen er ansat, og en teoretisk del, som i Region Midt udbydes som et samlet kursus i Center for Kompetenceudvikling. Det anbefales, at lægen påbegynder kurset under sin ansættelse i I-stilling.

Formål
Kurset giver en introduktion til psykoterapiens praktiske og teoretiske grundlag i forhold til den psykodynamiske og kognitive adfærdsterapeutiske retning.

Kurset er opbygget, så det opfylder Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til den obligatoriske grunduddannelse i psykoterapi for læger under uddannelse til speciallæger i psykiatri, og det opfylder en del af kravene til den obligatoriske grunduddannelse i psykoterapi for læger under uddannelse til speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Indhold
Kursisterne introduceres på uddannelsen til forskellige psykoterapeutiske teorier og metoder, deres historiske udvikling, det etiske grundlag og syn på alliance og princippet om ligeværdigt samarbejde.

Kurset er opbygget med 4 moduler, et introduktionsmodul, et psykodynamisk modul, et kognitivt adfærdsterapeutisk modul og et gruppeterapeutisk modul.

Både ved det psykodynamiske modul og det kognitive adfærdsterapeutiske vil en del af dagene være delt op med læger under uddannelse til speciallæge i psykiatri og læger under uddannelse til speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri; altså hver for sig. På den måde er muligt at gå i dybden med det særlige i terapi ved henholdsvis børn/unge og voksne.

Det forventes, at deltagerne har forberedt sig ved at orientere sig i litteraturen uploaded i grupperummet på www.rm.plan2learn.dk, laver løbende opgaver mellem kursusdagene og medbringer refleksioner over egne patientforløb, så de kan deltage aktivt i undervisningen.

Litteratur
Kognitiv adfærdsterapi vil disse to grundbøger dække litteraturen. Der suppleres muligvis med en enkelt artikel, som bliver tilgængelig i grupperummet til dag 4 på modulet om nyere retninger.

Vær opmærksom på, at der er en bog for læger fra (voksen)psykiatrien og en anden for læger fra børne- og ungdomspsykiatrien.

Grundbog for læger fra (voksen)psykiatrien
Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. Red: Mikkel Arendt og Nicole K. Rosenberg. Hans Reitzels Forlag 2012

Grundbog for læger i børne- og ungdomspsykiatri
Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. Red: Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander. Hans Reitzels Forlag 2018

Til de øvrige moduler – introduktion, psykodynamisk psykoterapi og gruppeterapi udleveres litteratur, som uploades i grupperummet mindst 2 uger før modulet starter.

Anbefalet litteratur – som kan give en indføring i disse områder
Psykodynamisk psykoterapi

Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag af Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen. Hans Reitzels Forlag 2013

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag København 2014

Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge. En grundbog om teorier og arbejdsmetoder af Liselotte Grünbaum og Karen Vibeke Mortensen. Hans Reitzels Forlag 2016

På engelsk er der en god grundbog
Long-term psychodynamic psychotherapy. A basic text of Glen O. Gabbard. Third edition. American Psychiatric Association Publishing 2017

Gruppeterapi
Brug gruppen. Psykodynamisk gruppeterapi. Redigeret af Jan Nielsen og Per Sørensen. Hans Reitzels Forlag 2013

Kursets opbygning
Kurset veksler mellem teorioplæg, gruppearbejde og diskussion. Det forventes, at deltagerne tager kliniske cases med, så den teoretiske gennemgang kan belyses af deltagernes eget kliniske materiale.

Kurset er planlagt som et samlet uddannelsesforløb. Hvis kursisten kan se, at det ikke er muligt at tage et helt uddannelsesforløb (f.eks. på grund af længerevarende orlov), skal kursisten vente med at ansøge til næste kommende hold.

Alle undervisere er godkendte specialister og/eller supervisorer i psykoterapi i Dansk Psykiatrisk Selskab eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Pris
For ansatte i Region Midtjylland er uddannelsen betalt af afdelingerne (efter regional fordelingsnøgle).