Ciya er læge i Psykiatrien

Som introduktionslæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien arbejder Ciya med børn og unge, der er et svært sted i livet. Hun oplever at kunne gøre en positiv forskel for dem både medicinsk og terapeutisk, og det giver hende stor arbejdsmæssig glæde. 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Onboarding for læger

Når du starter i Psykiatrien i Region Midtjylland som læge, er det vigtigt for os, at du får en god introduktion – uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra tilsvarende ansættelser.

Behov, forventninger og ønsker til onboarding er forskellige fra person til person. Men for at sikre en god og ensartet introduktion uanset hvor i Psykiatrien i Region Midtjylland, du er ansat, har vi lavet en systematisk onboarding for alle ansatte.

Både den faglige og sociale introduktion er vigtig ved din opstart i Psykiatrien, og derfor består din onboarding af flere forskellige elementer. Udover din onboarding, som du finder her på siden, vil du også få et lokalt introduktionsprogram til din arbejdsplads. De lokale introduktioner er tilpasset netop din stilling og ansættelsessted.  

Hvis du er uddannelseslæge, kan du læse mere om de uddannelsesspecifikke dele af dit forløb her.