Hvert år ansættes et antal nye cheflæger i Region Midtjylland. Skiftet til at være cheflæge, og dermed have et strategisk ledelsesansvar, er stort for de fleste. Mange har glæde af løbende dialog med deres hospitalsledelse, at starte på regionens ledelsesudviklingsprogram, have et sparringsforløb med deres medleder eller andre tiltag.

 

For at komme rigtig godt fra start som ny cheflæge, er der nu også mulighed for at blive del af en netværksgruppe med andre nye cheflæger.

 

Gruppen vil være på min. 5 og max. 7 personer, og der vil være løbende optag. Gruppen mødes som udgangspunkt i Aarhus, men kan arrangeres til at mødes på tværs af regionen - afhængig af, hvor deltagerne kommer fra. Der afholdes ca. 6 møder om året á 3 timers varighed.

 

Gruppens møder vil blive faciliteret af en ledelseskonsulent med stor erfaring med ledelse i sundhedsvæsenet. Indholdet vil blive tilrettelagt efter deltagernes behov og interesser. Der kan derfor veksles mellem oplæg og dialog om ledelsesteorier, modeller og anden inspiration -og sparring på konkrete opgaver og udfordringer som den enkelte leder står overfor. Alt der tales om i gruppen er naturligvis fortroligt.

 

Oplæg kan fx handle om:

  • Det personlige lederskab
  • Ledelsesstile
  • Personprofiler
  • Forandringsledelse
  • Kultur
  • Strategisk ledelse
  • Ledelse i et makkerpar
By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
15.12.2023
29.02.2024
02.05.2024
20.06.2024
30.08.2024
21.10.2024
13.12.2024
12.00
09.00
12.30
12.30
12.00
12.00
12.00
Regionshuset Aarhus OPA 34 14.06.2024 1 / 8